Fødselsdagen er typisk en dag som mange ser frem til hele året – i hvert fald til at man når en vis alder. Det er en festdag hvor man er i centrum en hel dag, og bliver fejret af sine venner og nærmeste, hvilket er årsagen til at mange elsker den.
I Danmark har vi til vane at give fødselsdagsgaver til personen der fylder år, og der bliver som regel serveret kage og et festmåltid for familien.
Ud over gaver, er det normalt at finde på forskellige former for hilsner, kort og sange til personen der fylder år. Det kan dog blive svært at blive ved med at være kreativ igennem en længere årrække, og man må derfor ofte ty til at finde inspiration på internettet.
Find blandt andet eksempler på fødselsdagshilsner, fødselsdagskort, og fødselsdagssange lige her på siden. Der findes desværre ikke opskrifter på fødselsdagskager, men det er trods alt også et element der er vigtigt at have med i sine overvejelser omkring planlægningen af den næste fødselsdag, så personen kan blive fejret med manér.
Fødselsdagen fejres ikke hos Jehovas Vidner
Man kunne tro, at det at fejre fødselsdag var ens i alle dele af Danmark, men det er det ikke. Fødselsdagens oprindelse stammer faktisk fra den katolske kirkes reformation i 1536, og har altså dybe rødder i religionen. Da Danmark er et multikulturelt og multireligiøst land, er fødselsdagstraditionerne altså ikke ens over hele landet.
Hvis man er medlem af den katolske kirke er det normalt at fejre dagen hvor personen fik sit navn, altså dåben. Man tillægger dåben større værdi inden for den katolske kirke, da det er her man bliver ”forbundet med gud”, hvilket katolikkerne mener er en større begivenhed end selve fødslen.
Katolikkerne er ikke de eneste der skiller sig ud fra protestanterne. Medlemmer af Jehovas Vidner fejrer slet ikke fødselsdagen eller dåben. Det stemmer godt overens med deres tro, da de heller ikke fejrer jul, påske eller andre helligdage, som de mener har en hedensk oprindelse.
Fødselsdag den 29. februar
Nogen personer bliver statistisk set altid født den 29. februar – bedre kendt som skudår. Skudåret blev indført da kalenderen ikke ville ligge fast i forhold til årstiderne, hvis det ikke var der. Efter 730 år ville foråret derfor begynde i september og efteråret i marts, hvis man ikke havde indført skudår.
Skudåret ligger altid hvert fjerde år, og derfor er der enkelte personer i verden, som kun har fødselsdag hvert fjerde år. Det vil altså sige, at når personen i princippet var 20 år gammel, vil personen kun have fejret 5 fødselsdage, og altså være 5 år gammel.
Heldigvis for dem, så antager man som regel, at personen har fødselsdag den 28. februar eller den 1. marts i perioder uden skudår. Det sikrer, at personen stadig vil kunne fejre sin fødselsdag, og have mulighed for at anskaffe sig et kørekort, købe alkohol og lignende.
Skudåret har de seneste par år faldet i 2008, 2012, og 2016, og vil altså være tilbage i 2020 igen.