Det gode læringslegetøj

Børn lærer hele tiden. Også når de bare leger en helt almindelig leg, som egentlig ser ud til at være det rene tidsfordriv. Gennem legen får børnene bearbejdet alle de indtryk, som hverdagen giver dem. Store som små. Legen hjælper børnene med at bearbejde alt det, de oplever i deres liv. De gengiver det, som de ser de voksne gøre, og de fantaserer og bygger videre på de historier, de møder, og de finder helt selv på yderligere scenarier, roller og situationer.

Leg og læring hænger meget nøje sammen, og der findes rigtig meget godt læringslegetøj, der i høj grad støtter børnenes læring, både hvad angår helt basal øje-hånd-koordinering, motorik og balance – evnen til at stable, putte, bygge, hamre osv., men også læringslegetøj til de lidt større, der støtter talforståelsen, indlæring af bogstaver, viden om mennesket, dyr, naturen, verden osv. Hos LykkeLeg.dk kan du finde noget af det bedste læringslegetøj.

Det basale læringslegetøj

For de allermindste er det populært med legetøj, der kan stables, og netop denne leg er rigtig god til at udvikle barnets øje-hånd-koordination. Snart efter vil barnet også have stor glæde af puttekassen, hvor det kan putte forskellige klodser ned i puttekassens huller. Her skal barnet både vurdere klodsens og hullets form og formå at dreje klodsen, så den passer ned i kassens hul. Både stabletårn og puttekasse er læringslegetøj, der har eksisteret i mange går, og der findes mange gode varianter og sværhedsgrader, så barnet kan lege med legetøj på netop det niveau, der både fanger interessen, udfordrer og støtter udviklingen.

Læringslegetøj til de lidt større

For de lidt større børn er puslespillet et populært læringslegetøj. Og puslespil bliver ved med at være populære, selvom barnet bliver større, for sværhedsgraden kan varieres, så puslespillet passer præcis til barnets udvikling. Mens puslespillene til de helt små ofte primært drejer sig om at sætte brikken i det rette hul, kan man til de lidt større få puslespil, der også indeholder en ekstra læringsmulighed – eksempelvis puslespil med mange brikker, der tilsammen danner et verdenskort.

Samlesæt er også et godt bud på godt læringslegetøj. Til børnene på 3-4 år findes der rigtig sjove og fine magnetsæt, hvor man kan samle en lille bil, flyver, ubåd, raket eller lignende ved hjælp af magneter. Det er simple legesæt, hvor barnet skal samle 5-6, måske 7, dele. Og de er en rigtig sjov og lærerig øvelse for barnet at samle den lille model, som derefter kan indgå i en hel almindelig leg. Janod laver disse små samlesæt til de mindre børn.

Læringsspil med fokus på et emne

Ved hjælp af legesæt eller spil, kan man få viden om et bestemt emne. Læringslegetøjet kan altså støtte barnets viden om et særligt område. Det kan f.eks. være et område, som barnet har særligt interesse for, eller et område, som man gerne vil støtte dets viden om – måske fordi det ikke er en del af barnets hverdag. De fleste børn vil have stor fornøjelse af et læringsspil, der handler om bondegården, haven, dyr eller årstiderne, uanset om de fx selv kender til livet på bondegården eller har en have.