I mine yngre år arbejdede jeg på et mejeri, hvor vi i stor stil brugte pallevogne i arbejdet på lageret. Vi havde både almindelige og de særlige Pramac pallevogne, og jeg husker tydeligt, at der altid var kamp om Pramac-modellerne. Årsagen var den simple, at de rullede bedre, og at der skulle færre pumpeslag til at løfte pallerne. Udadtil var der ikke den store forskel at se, men konstruktionen var af en helt anden kaliber. Jeg har siden hen fundet ud af, at pallevogne fra Pramac er kendt for ekstra høj kvalitet. Der er tale om en italiensk producent, som har specialiseret sig i bl.a. løfteudstyr til professionelt brug.
Pramac pallevogne er ikke billige
En Pramac pallevogn kan sagtens koste det dobbelt af, hvad almindelige no-name pallevogne koster, og det kan måske nok afskrække nogen. Men man skal huske på, at slitagen på en pallevogn kan være enorm, hvis den bruges intensivt. Mange steder arbejdes der i døgndrift på et lager, og en pallevogn kan mere eller mindre være i brug 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Som regel betaler det sig ikke at spare på den slags primært udstyr, for tid er penge, og service koster også. Hvis pallevognen f.eks. ikke ruller optimalt, spildes der måske nogle sekunder ved hver palle-håndtering, og det kan blive til mange minutter i løbet af en arbejdsdag. Jeg husker f.eks. fra min tid på mejeriets lager, at der f.eks. var problemer med hydraulikken i en af palleløfterne. Det tog 30 sekunder at løfte en palle, og tidsspildet over dagen var enormt.